Om os

Fondens festivaler samler elever og studerende fra hele landet til idékonkurrencer, oplæg, workshops, prisuddelinger, musik og meget mere.

Kom og vær med til Fondens festivaler

Vi har events og konkurrencer, der henvender sig til elever i grundskolen, på erhvervsuddannelserne, på gymnasierne og til studerende på de videregående uddannelser - alt sammen med et overordnet fokus på, at give deltagerne værktøjer og kompetencer til at tænke kreativt og innovativt inden for deres felt og klassetrin.  

Festivalerne krydrer vi med tematiske oplæg og talks, interviews med iværksættere og erhvervslivet, workshops, netværkssessioner, musik og så naturligvis de idékonkurrencer, der bliver afviklet i løbet af dagen. De mange kreative unge deltagere skal præsentere deres skarpe idéer over for nogle af landets dygtigste erhvervsfolk, som alle har revet en dag ud af kalenderen for give feedback til de idérige unge.

Det er gratis at deltage, og der er noget for alle med interesse for entreprenørskab.

Læs om vores konkurrencer

Tilmeld jer festivalen

 

 

Festivalens formål

Formålet er at skabe et rum og en kontakt mellem erhvervslivet og uddannelsessystemet, der giver dine elever og studerende en mulighed for at modtage kvalificeret sparring og rådgivning på et tidligt stadie i deres entreprenørskabsproces.

Samtidigt skal festivalen være med til at inspirere elever og studerende til at arbejde videre med deres idéer og projekter – eller opstarte noget helt nyt og innovativt.

 

 

 

 

Hvordan forløber festivalen?

Festivalerne er heldagsarrangementer, hvor de forskellige programmer i Fonden for Entreprenørskab afholder konkurrencer, der passer til deres segment.

På dagen vil der være spændende foredrag, workshops og indslag fra erhvervsfolk og iværksættere, som du kan deltage i.

Festivalen kulminerer i en prisoverrækkelse til vinderne af de nationale og landsdækkende finaler.

 

 

 

Se, hvordan det ser ud, når vi afholder Danmarks største entreprenørskabsfestival

 

Se videoen om Danish Entrepreneurship Festival

Festivalerne arrangeres af Fonden for Entreprenørskab

Fonden for Entreprenørskab hjælper skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Målet er, at entreprenørskab skal være en naturlig del af undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.

Helt konkret arbejder Fonden for at sikre, at alle elever og studerende færdiggør skole og uddannelse med evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi som både talentfulde iværksættere og værdifulde medarbejdere til gavn for Danmark. Vi kalder det entreprenant dannelse.

Fonden for Entreprenørskab er desuden det centrale nationale videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.

Besøg Fonden for Entreprenørskab

 

 

 

Vi gør det ikke alene

Tak til vores samarbejdspartnere!

Vores samarbejdspartnere er både aktive og involverede, og de spiller en helt afgørende rolle for, at vi hvert år kan afholde og udvikle festivaler og gøre oplevelsen for vores deltagere endnu bedre.