Business Mind Programme

Om Business Mind Programme - Målrettet HHX

Til Fondens festivaler afholder vi Business Mind Programme målrettet elever fra HHX. Konkurrencen har tidligere heddet Idékonkurrencen, men hedder nu Business Mind Programme

Formålet med konkurrencen er at give unge i Danmark mulighed for at teste og afprøve deres nyudviklede idéer uden for uddannelsesrammen. Formålet er også at skabe et rum, som giver unge mulighed for på et tidligt stadie i deres entreprenørskabsproces at modtage kvalificeret sparring og rådgivning fra erhvervsfolk og iværksættere fra hele landet.


Business Mind Programme består af:

    • Den skriftlige idébeskrivelse (1 side/3600 tegn). Se skabelon for idébeskrivelsen her
    • Det mundtlige pitch (4 minutter) og dommersamtale (4 minutter)
    • Finale for de bedste hold

 

Hvorfor deltage?

I Business Mind Programme sætter vi spot på ”iværksætteri” og den indledende forståelse af virksomhedsdrift og opbygningen af et entreprenørielt mindset. Med Business Mind Programme tilbyder vi en konkurrenceramme, hvor eleverne kan teste deres faglige viden af i praksis uden for skolerammen overfor eksterne dommere og modtage værdifuld feedback til deres videre læring.

I forlængelsen af deltagelse i Business Mind Programme er det oplagt at videreføre idéerne ind i Company Programme, hvor arbejdet med forretningsmodellen udbygges, og hvor der er et skærpet fokus på realisering af virksomheder.

 

Bedømmelseskriterierne

Business Mind Programme er tidligere kendt som Idékonkurrencen for ungdomsuddannelserne, og sammen med navneskiftet har vi justeret bedømmelseskriterierne, så de i endnu højere grad målrettes HHX og kernestoffet for innovation, afsætning og virksomhedsøkonomi.

Det betyder i praksis, at eleverne i kriterierne kan genkende de temaer, de kender fra det faglige fokus på Business Model Canvas, og når de deltager i konkurrencen på Danish Entrepreneurship Festival, skal de derfor præsentere deres indledende bud på en forretningsmodel. Vi forventer ikke færdige forretninger og projekter, men vi forventer, at teamet har gjort sig tanker om og reflekteret over de velkendte byggesten i Business Model Canvas (værditilbud, kundeperspektivet, aktivitetsperspektivet og økonomi). Derudover bliver holdene også bedømt deres formidlingsevner.

 

 

 

Datoer og deadlines

 

Det er gratis at deltage i Business Mind Programme, og konkurrencen finder sted både i øst og vest. Datoer og endelige lokationer er på vej!

 

 

Tilmelding

For at tilmelde dine elever til Business Mind Programme skal du oprette dig som underviser på Min profil. Har du allerede en profil, skal du blot logge på, og herefter kan du tilmelde dig programmets events.

Gå til Min profil

Åbn guide til Min profil

Se guide til tilmelding til events

Events

Når du som underviser har oprettet dig i programmet og tilmeldt dig vores event, får du en aktiveringskode, som du skal dele med dine elever. Den skal de bruge, når de skal tilmelde deres hold til eventet. Det gør de ved at klikke sig ind på det event, de skal deltage i, indtaste aktiveringskoden og udfylde holdoplysninger og uploade idébeskrivelsen.

 

Konkurrencedagen i praksis

Business Mind Programme-konkurrencen finder sted som en af flere konkurrencer på Fondens festivaler, hvor vi samler unge til en dag med innovation og entreprenørskab på dagsordenen.

Business Mind Programme finder sted umiddelbart efter åbningen af festivalen, og på dagen skal eleverne i grupper pitche deres ide overfor to forskellige dommere. Deres pitch må vare maks. fire minutter, der efterfølges af fire minutters spørgsmål fra dommeren.

På baggrund af holdenes scorer i den skriftlige idebeskrivelse samt i de to pitch findes de hold, der går videre til en offentlig finale på dagen. Til finalen pitches fra scene overfor et dommerpanel og publikum, og på baggrund af dommervotering kåres dagens vinder.

 

 

 

 

PowerPitches der huskes

Skal dine elever trænes i at præsentere deres ideer? Vi tilbyder et undervisningsmateriale om PowerPitching, der rummer både videoer og øvelser - find materialet om PowerPitching her

 

 

Spørgsmål

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte programleder Mette Meulengracht Jensen på mettem@ffefonden.dk.

Når du er tilmeldt konkurrencen, skriver vi til dig med nyheder, men du kan også holde dig opdateret her på festivalens hjemmeside.

Vi glæder os til at se dig og dine elever!